Knæbandager og skinner

Knæbandager og skinner


preload spinner

Knæbandager og knæskinner

Bandager og skinner sendes ud direkte fra grossist lager og er ikke lagervare i butikken. Leveringstid ved bestilling 2-3 dage

Knæbind til alle behov

Beskyttelse til dit knæ er ikke kun vigtigt, når skaden er sket. En knæ bandage kan meget muligt forhindre en knæskade i at opstå. Der findes mange forskellige typer til forskellige formål og situationer. Vi har både de forebyggende knæbandager og de helende knæskinner.

Læs med her og bliv klogere på de forskellige knæ støttebind, så du kan vælge den rigtige knæbeskyttelse, der passer til dit behov.

 

Knæbeskytter til heling og forebyggelse

Afhængigt af dit behov skal du være opmærksom på at vælge den helt rigtige knæbandage.

Der er f.eks. stor forskel på at vælge et knæbind til beskyttelse af knæet under sport i forhold til efter en knæoperation. Knæbindet i stof eller neopren er fint til aflastning, men støtter slet ikke nok i forhold til helbredelse af et opereret eller meget skadet knæ. Og omvendt - knæet skal ikke fikseres i en skinne, hvis ikke der er behov for det. Det kan faktisk gøre mere skade end gavn.

Et godt knæ støttebind skal give støtte og kompression og dermed aflaste knæet. Har du gener eller smerter i knæet, måske pga. tidligere skade eller overbelastning er det altid en god idé at aflaste knæet med et godt støttebind til knæ.

Har du derimod været igennem en knæoperation eller anden omfattende behandling, har du selvsagt brug for mere og anderledes støtte. Her er et knæbind med skinner nødvendigt i helingsperioden.

 

Knæskinne - støtte til et skadet knæ

Vores knæbind med skinner er en såkaldt 4 punkts skinne. Skinner og hængsler giver en fastlåsning af knæet, så knæets bevægelse vil være langsom og positioneret korrekt. Denne knæbeskyttelse er velegnet til dig, der er nyopereret og derfor har behov for meget støtte. Den er også meget anvendelig efter en korsbåndsskade, da knæet "låses" fast i en sund bøjning under bevægelse. Med denne knæskinne vil du altså kunne bevæge knæet uden at skulle bekymre dig om at gøre skade eller fremprovokere smerter. Skinnen vil holde dit knæ i den rigtige position og sørge for langsomme bevægelser.

 

Støttebind knæ - til dig der har behov for aflastning af knæet

De lettere knæbandager i stof og neopren er til dig, der har smerter i knæet, men ellers har knæ der fungerer normalt. Måske du lider af gigt eller tidligere skader. Disse knæbind giver kompression, hvilket reducerer hævelser og betændelse og dermed smerter. Du vil hurtigt føle en lindring og få en større bevægelsesfrihed i dit knæ uden at skade det yderligere. Knæbind til meniskskade finder du også her blandt denne type knæstøtte.

Knæbind kan også bruges forebyggende. De er ofte brugt af sportsudøvere og bruges netop for at undgå, at få knæet i yderpunkter uden den nødvendige støtte.

Denne slags forebyggende knæbeskyttelse er yderst komfortabel og kan diskret sidde under tøjet.

 

Vi har alle typer knæbandage

Knæskinner, knæbandager og også de helt små knæstropper, som bla. bruges til Schlatter og springerknæ. Uanset behov vil du her kunne finde præcis den støtte, du har behov for.

Men behovet er vigtigt at kende for at vælge den rigtige knæbeskyttelse. Både for meget og for lidt kan være skadeligt. Er du i tvivl bør du altid spørge en læge eller anden professionel om vejledning inden brug.

Dankort EuroCard / MasterCard JCB Maestro MobilePay Online Visa Visa Electron